|
|
Skarp profil med silketryk
Stenvad Gartneri, som er specialiceret i at dyrke blomkål og kinakål, sender hvert år ca. 1 million blomkål ud i handlen gennem Gasa Nord Grønt. Både konventionelt dyrkede og økologiske blomkål.
”Det må ganske enkelt være vores fortjeneste, at Styropack har indført silketryk,” smågriner indehaver Morten Adamsen og fortsætter: ”I dag bruger mange gartnerier naturlige reguleringsmekanismer som f.eks. nyttedyr som humlebier, fugle og rovmider til at reducere brugen af bekæmpelsesmidler og gødning med i produktionen af frugter og grøntsager – også kaldet integreret produktion (IP). Oprindelig fik vi vores IP-mærke trykt med valsetryk. Det så imidlertid ikke særligt pænt ud, da valserne ofte forskubbede sig lidt. Mærket fremstod derfor gnidret og ulæseligt. Vi klagede over det, og meget kort tid efter kunne Styropack tilbyde os det langt flottere silketryk.”
Emballagen understøtter mærkevarer Også BladGrønt, som er Nordeuropas største gartneri for specialsalater med en årlig produktion på omkring 4 millioner salathoveder, har taget Styropacks silketryk til sig.
”Vi aftager årligt en betragtelig mængde EPS-kasser og holder fast i denne emballagetype, fordi vi hydrokøler salaten. Det vil sige, at vi på 6 min. nedkøler salaten med vand til 2 grader. Når salaten er kølet ned, fjerner vi vandet, og så virker kassen som en termoboks. Et system, vi har kørt med siden 1981, og var de første til at bruge i Europa. På trods af vandbehandlingen fremstår vores logo og slogan krystalklart med silketryk,” siger ejer og direktør Gert Larsen, der sideløbende med salatdyrkningen har udviklet en lang række redskaber til brug i moderne gartneri, bl.a. flexfolien og forskellige høstmaskiner.
DK Plant lægger navn til kvaliteten Også DK Plant i Otterup på Fyn har valgt silketryk til deres kasser til agurker. Gartneriet lægger stor vægt på at dyrke agurker af meget høj kvalitet, blandt andet ved at plante tre gange om året og ved brug af biologisk skadedyrsbekæmpelse. Samtidig efterlever gartneriet kravene til miljø- og kvalitetsstyring. Indehaver Flemming Petersen fortæller:
”Med GASA Nord Grønt som distributør har vi mulighed for at profilere vores virksomhed med eget logo på grøntsagskasserne. Da vi gerne vil stå til ansvar for kvaliteten af vores agurker – både over for detailleddet og forbrugerne – føler vi, det er vigtigt, at ingen er i tvivl om, hvor agurkerne kommer fra. Med Styropacks silketryk får vi således en skarp profil rent teknisk, men ikke mindst også imagemæssigt.” |
| |