Sæt kulør på kassen, og bliv genkendt af kunderne
BladGrønts EPS-emballage gav:
• Mersalg
• Bedre arbejdsmiljø
• Bedre hygiejne
• Bedre isolerende effekt

Se filmen, hvor BladGrønt fortæller, hvad de har opnået


BladGrønts orange kasse er formstøbt til at gøre høst, pakning og transport så let som mulig. Og til at holde salaten frisk hele vejen til forbrugeren.
Gartneriejer Gert Larsen, Gartneriet BladGrønt, havde en lang liste af ufravigelige krav, da han skiftede sin tidligere emballage ud med en mere funktionel EPS-emballage. Et af kravene var farve, for BladGrønt vil gerne skille sig ud fra mængden. Og det virker.
Farve gør en forskel
Fine ord og brochurer er ikke altid nok til for alvor at skille sig ud i butikkerne. Derfor valgte BladGrønts gartneriejer Gert Larsen at sætte fokus på emballagen: Hvordan kunne den bidrage til at gøre en forskel – både for kunderne, for arbejdsmiljøet og for omsætningen?
Svaret blev en funktionel EPS-kasse fra Styropack. I farve, men uden tryk. Efter lange overvejelser besluttede Gert Larsen sig for den orange.
- Jeg fandt ud af, at Styropack i England havde leveret orange kasser til udplantningsplanter i en stor gør-det-selv kæde. Kasserne havde været med til næsten at fordoble salget, og vi har bestemt også mærket en effekt de seneste år, fortæller Gert Larsen.
Gartneriet BladGrønt er Nordens største salatgartneri og har over 30 års erfaring i at dyrke mange typer salater. Hver dag sender de 22 medarbejdere omkring 3.000 kasser af sted til hele Danmark og Sverige.
Orange er godt for øjnene
De orange kasser afløste almindelige hvide EPS-kasser, og det var medarbejderne glade for.
Når man høster dagen lang under et glastag – ofte med en klar sol på himlen – kan man blive helt sneblind af at flytte blikket fra salathovederne til de hvide kasser og tilbage igen. Solbriller gør det umuligt at sortere salathovederne, men de orange kasser løste problemet. De reflekterer nemlig langt mindre sollys.
- Samtidig er de væsentlig lettere. De vejer kun 153 gram, mens en coatet papkasse vejer 750 gram. Så EPS-kasserne er meget nemmere at håndtere, både for os og vores kunder, fortæller Gert Larsen.
Holder salaten frisk
Mange ved, at EPS-materialerne er bedst til at holde på vitaminerne i frugt og grønt, når de skal pakkes direkte i kasserne. Men Gert Larsen fandt flere fordele, fordi EPS-materialet kan formes præcis efter behovet.
BladGrønts kasser har blandt andet runde hjørner, der giver færre problemer, når de bliver kørt rundt på paller. En skrå kant sikrer stabil stabling af kasserne, og en bund med store, konisk formede huller får 20 % mere vand til at løbe ud af kassen i forhold til alternative kassetyper.
- Det gælder om at få så meget vand ud som muligt, og det klarer kassen for os. Kassen har desuden den fordel, at den bedre kan holde salaterne afkølede end pap og plast. I sommertiden er det afgørende, når vi helst vil have udendørstemperaturen over 20 grader og salathovederne under 2 grader, siger han.
BladGrønt får leveret kasserne næsten dagligt, så de ikke fylder og samler støv på et lager på gartneriet. Og skal ikke foldes, før de bliver fyldt.
- Det sparer tid for os og er med til at sikre rene, hygiejniske kasser, forklarer Gert Larsen.
Men hvad med miljøet?
Miljøet er også en del af Gert Larsens regnestykke, men trods EPS-kassernes store volumen er de ikke mere miljøbelastende end andre emballager. Det uafhængige konsulentfirma DOR Århus A/S har undersøgt EPS-kassernes samlede miljøbelastning, og facit blev, at miljøbelastningen er ens – uanset om man vælger pap, plast eller EPS. Derfor er Gert Larsen ikke i tvivl om, hvad han skal vælge.
- Jeg holder fast i vores orange EPS-kasser, siger han.
Se flere nyheder